Overvejer du at flytte til udlandet? Så læs med her
Der kan være mange gode grunde til, at man overvejer at flytte til udlandet. Det kan skyldes, at man har fået et uimodståeligt jobtilbud, at man vil tættere på ens familie, at man har brug for at prøve noget nyt eller af en helt fjerde grund. Uanset hvad der trækker i dig, så er du nødt til at gøre dig nogle grundige overvejelser. Dét at flytte land er nemlig ikke altid så ligetil som først antaget.
Er det nu også det rigtige?
Som ethvert andet individ er du herre over dit eget liv. Det betyder, at du er i din gode ret til at flytte, hvis det er det, du har lyst til. Drømmer du om nye, spændende omgivelser, men ved du ikke helt, om du tør at tage springet, så slå koldt vand i blodet og tænk dig godt om. Du kan evt. rådføre dig med en god veninde eller kollega, som vil kunne byde ind med relevante input. Det er tit og ofte både dyrt og tidskrævende at flytte til udlandet, hvorfor man skal være sikker på, at det er det rigtige. Dermed ikke sagt, at man ikke kan fortryde og flytte tilbage igen.
Nuværende bolig og dertilhørende møbler
Du er først og fremmest nødt til at overveje, hvad du vil stille op med din bolig og dertilhørende møbler.
Bor du til leje, bør du opsige dit lejemål. Typisk er der en opsigelsesperiode på 3 måneder. Denne kan du dog muligvis slippe uden om, hvis du selv kan finde en ny lejer. Bor du i en ejerbolig, bør du overveje, om du vil sælge den, eller om du vil udleje den, mens du er væk. Forventer du at bruge dit danske hus som sommerhus, kan du alternativt udleje huset til turister e.l. Der er mange muligheder.
Når du har fået styr på din boligsituation, skal du finde ud af, hvad du vil gøre med dine møbler. En mulig løsning er at sælge eller udleje huset møbleret. Alternativt kan du sælge møblerne – efterspørgslen på brugte møbler er overraskende stor. En helt tredje løsning er at benytte sig af opmagasinering. Du kan for eksempel få opmagasineret dine møbler på et lagerhotel hos Boxdepotet. Boxdepotet byder på opvarmede rum med overvågning, vagtværn og meget mere. Læs mere om fordelene på deres hjemmeside.
Den forenklede tjekliste
Det er på mange måder et stort spring at flytte til udlandet, uanset om din nye by hedder Berlin, Rom, Alanya, Tokyo eller noget helt femte. Foruden at skulle bearbejde en masse følelser skal du tage dig af en lang række praktiske ting. Antallet af praktiske opgaver er højt, hvorfor det kan være rart at tage udgangspunkt i en tjekliste. Vi har udarbejdet en forenklet tjekliste, så du nemmere kan bevare overblikket, når du skal flytte til udlandet. Du kan selv fortsætte listen.
Du skal som minimum gøre følgende:
- Meld din flytning til myndighederne (det foregår via borger.dk)
- Få fornyet dit pas (hvis det snart udløber)
- Søg visum (hvis det er nødvendigt)
- Bed lægen om relevante medicinattester (hvis du tager medicin)
- Bliv vaccineret (hvis det er nødvendigt)
- Få styr på dine forsikringer (samt sygesikring)
- Gå på udkig efter et flyttefirma (hvis du skal have fragtet møbler e.l.)
- Læg et budget (har du råd til at flytte til det givne land?)
Når du kan sætte flueben ved alt ovenstående, så vil du efterhånden være klar til at sætte kursen mod udlandet.
Hvor krævende det er at flytte til udlandet afhænger i høj grad af, hvor man gerne vil bo. Det er for eksempel betydeligt lettere at flytte til Berlin i Tyskland end Washington i USA. Det er faktisk altid lettere at flytte til et andet EU-land, idet det ikke er nødvendigt at indhente en masse tilladelser.
OM FORSINKEDEFLY.DK
Forsinkedefly.dk er en dansk informationsside, som ejes og drives af Go-IT ApS. Du kan på hjemmesiden læse om, hvilke rettigheder du har, når du bliver udsat for en flyforsinkelse eller en flyaflysning. Forsinkedefly.dk tager forbehold for evt. fejl i indholdet. Priser og informationer bliver holdt opdateret. Tjenesten er reklamefinansieret. Du kan kontakte os pr. e-mail ved at skrive til info@flyjura.dk (forvent svar inden for 48 timer).
Partner-sites:
Legalhero.dk
Skødeservice